fbpx

Bindende svar fra SKAT

Du bør indhente et bindende svar fra SKAT, hvis du er i tvivl om, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomhed.

Visse handlinger kan give anledning til skatteretlige tvivlsspørgsmål. Der er ingen situationer som er ens, og det kan derfor være svært på forhånd, at forudsige om en given handling vil medføre skattepligt eller ej.

Du kan i den forbindelse spørge Skattestyrelsen (SKAT) og få et bindende svar, hvis du er i tvivl om, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomhed. Et bindende svar fra Skattestyrelsen er din dokumentation for, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomheds betaling af skat, moms eller afgifter. Et bindende svar fra Skattestyrelsen er som udgangspunkt bindende for Skattestyrelsen i 5 år.

Hvis du skal have et svar, som du kan bruge til noget, så er det vigtigt, at du spørger rigtigt. Et bindende svar fra Skattestyrelsen er ubrugeligt, hvis dit spørgsmål ikke tager højde for din faktiske situation.

Vi kan være behjælpelig med at formulere dit spørgsmål, så dit svar fra Skattestyrelsen kan bruges til noget. Vi vil til spørgsmålet, samtidig tilføje en udførlig juridisk argumentation for, hvorfor svaret bør få et ønsket udfald. Du kan læse mere om at indhente et bindende svar på skat.dk.

Få en gratis vurdering af din sag. Du kan altid kontakte os helt uforpligtende. Vi vender tilbage til dig indenfor 24 timer.
Skatterådgivning

Thomas Damsgaard, skattejurist