Afslag på genoptagelse blev fastholdt hele vejen – Skatteankenævnet gav fuldt medhold
Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse af 24. marts 2025, sagsnr. 24-0031527. Afgørelsen er ikke offentliggjort.
Skattestyrelsen havde fastsat en selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhedsoverskud på baggrund af et skøn. Da der senere blev udarbejdet et regnskab, som viste et markant anderledes resultat, blev der anmodet om genoptagelse. Skattestyrelsen afviste anmodningen med henvisning til manglende dokumentation.
Kevlaw påklagede afslaget og fremlagde under klagesagen regnskabsmaterialet og den underliggende dokumentation. Skattestyrelsen fastholdt imidlertid afslaget, og Skatteankestyrelsen indstillede efterfølgende også til, at klienten ikke skulle have genoptaget sin skatteansættelse.
Kevlaw fastholdt sagen og indsendte yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag. Skatteankenævnet nåede herefter til det modsatte resultat og pålagde Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen. Klienten fik fuldt medhold.
Sagens faktiske forhold
Klienten drev selvstændig virksomhed. Virksomhedens regnskab og bogføring var kommet betydeligt bagud, og Skattestyrelsen havde derfor fastsat virksomhedens resultat på et andet grundlag end et færdigt regnskab.
Flere år senere blev der udarbejdet en årsrapport, som viste, at virksomhedens faktiske resultat afveg markant fra den indkomst, Skattestyrelsen havde lagt til grund. Klientens daværende rådgiver anmodede derfor rettidigt om genoptagelse og indsendte årsrapporten.
Skattestyrelsen bad efterfølgende om kontospecifikationer og en omfattende mængde underliggende bilag. Materialet blev ikke fremsendt inden den fastsatte frist, og Skattestyrelsen afslog derfor at genoptage skatteansættelsen.
Kevlaws argumentation
Kevlaw overtog sagen og påklagede afslaget.
Det centrale synspunkt var, at betingelserne for genoptagelse ikke måtte forveksles med spørgsmålet om, hvad klientens endelige skatteansættelse skulle være.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skulle klienten fremlægge faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde en ændring. Det blev gjort gældende, at den rettidigt fremlagte årsrapport – som viste et markant anderledes virksomhedsresultat – allerede sandsynliggjorde, at den eksisterende skatteansættelse kunne være forkert.
Under klagesagen blev der desuden fremlagt kontospecifikationer og de bogføringsbilag, der lå bag årsrapporten. Skattestyrelsen afviste at gennemgå materialet, fordi styrelsen mente, at det var fremlagt for sent og ikke kunne indgå ved vurderingen af, om betingelserne for ordinær genoptagelse var opfyldt.
Skatteankestyrelsen var i første omgang enig med Skattestyrelsen. I forslaget til afgørelse blev det indstillet, at afslaget skulle stadfæstes. Skatteankestyrelsen mente heller ikke, at den dokumentation, der var fremlagt under klagesagen, kunne føre til et andet resultat.
Kevlaw fastholdt sagen og indsendte et yderligere indlæg, hvor den praksis, som Skatteankestyrelsen havde baseret sit forslag på, blev gennemgået og holdt op mod en række afgørelser, hvor senere fremlagt dokumentation var blevet tillagt betydning.
Det blev fastholdt, at den oprindelige årsrapport i sig selv sandsynliggjorde, at ansættelsen var forkert, og at den senere fremlagte dokumentation under alle omstændigheder understøttede dette. Det blev samtidig gjort gældende, at dokumentation fremlagt under en klagesag ikke generelt kan afskæres alene med den begrundelse, at den ikke forelå sammen med den oprindelige genoptagelsesanmodning.
Skatteankenævnets afgørelse
Sagen blev herefter behandlet på et møde i Skatteankenævnet, hvor Kevlaw fastholdt påstanden om genoptagelse og gennemgik sagens tidslinje og de fremsatte anbringender.
Skatteankenævnet nåede til et andet resultat end både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen.
Nævnet fandt, at der allerede på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse var fremlagt oplysninger, som kunne begrunde en ændring. Der blev navnlig lagt vægt på, at den årsrapport, der var indsendt sammen med genoptagelsesanmodningen, sandsynliggjorde, at skatteansættelsen var forkert.
Skatteankenævnet pålagde derfor Skattestyrelsen at genoptage klientens skatteansættelse. Klienten fik fuldt medhold i klagen.
Sagen illustrerer sondringen mellem betingelserne for at få en skatteansættelse genoptaget og den efterfølgende materielle prøvelse af, hvordan skatteansættelsen skal opgøres.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er det tilstrækkeligt, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring. I denne sag fandt Skatteankenævnet, at årsrapporten allerede havde sandsynliggjort, at den eksisterende skatteansættelse var forkert.
Det var derfor ikke en betingelse for selve genoptagelsen, at klienten på dette tidspunkt havde dokumenteret den korrekte skatteansættelse i alle detaljer.
Har Skattestyrelsen afslået at genoptage din skatteansættelse, kan Kevlaw vurdere, om de oplysninger, der er fremlagt i sagen, opfylder betingelserne for genoptagelse, og om afslaget bør påklages.