Skattestyrelsen beskattede kontant opsparing – Skatteankenævnet gav fuldt medhold
Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse af 1. juli 2021, sagsnr. 21-0020361. Afgørelsen er ikke offentliggjort.
Skattestyrelsen beskattede et større kontantbeløb, som klienten havde anvendt til køb af udenlandsk valuta. Klienten forklarede, at pengene stammede fra en kontant opsparing, som han og ægtefællen havde opbygget gennem løbende hævninger fra deres bankkonto.
Kevlaw dokumenterede hævningerne og udarbejdede en privatforbrugsberegning, som viste, at husstandens økonomi gav mulighed for den oplyste opsparing. Skatteankenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pengene stammede fra klientens egne midler. Skattestyrelsens forhøjelse blev derfor fjernet, og klienten fik fuldt medhold.
Sagens faktiske forhold
Sagen opstod, efter at Skattestyrelsen modtog oplysninger om, at klienten havde købt udenlandsk valuta og betalt kontant.
Klienten forklarede, at pengene stammede fra en opsparing, som han og ægtefællen havde opbygget i hjemmet. I perioden op til valutakøbet var der løbende hævet kontanter fra ægteparrets fælles bankkonto.
Skattestyrelsen accepterede ikke forklaringen. Styrelsen mente, at der ikke var den nødvendige tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem de enkelte kontanthævninger og det senere valutakøb. Da Skattestyrelsen ikke kunne følge pengestrømmen direkte fra bankkontoen til valutakøbet, blev beløbet anset for ikke-dokumenteret skattepligtig indkomst.
Kevlaws argumentation
Kevlaw gjorde gældende, at spørgsmålet ikke kunne afgøres alene ud fra, om de kontanter, der konkret var anvendt til valutakøbet, kunne følges direkte tilbage til bestemte hævninger.
Det afgørende var, om klientens forklaring om en kontant opsparing kunne sandsynliggøres ud fra hans samlede økonomiske forhold.
Der blev derfor fremlagt bankkontoudtog, som dokumenterede en række kontanthævninger i perioden op til valutakøbet. Samtidig blev der udarbejdet en privatforbrugsberegning for klienten og ægtefællen for de relevante indkomstår. Beregningen blev sammenholdt med husstandens indtægter, faste udgifter og øvrige forbrug.
Gennemgangen viste, at husstanden havde haft økonomisk mulighed for både at foretage den oplyste kontante opsparing og samtidig opretholde et betydeligt privatforbrug. Hertil kom, at de dokumenterede kontanthævninger samlet væsentligt oversteg det beløb, der senere blev anvendt til valutakøbet.
Det blev på den baggrund gjort gældende, at klientens forklaring om pengenes oprindelse var tilstrækkeligt sandsynliggjort.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet gav klienten medhold.
Nævnet lagde vægt på klientens indkomstforhold og den fremlagte privatforbrugsberegning. Bankkontoudtogene viste samtidig, at klientens faste udgifter og løbende forbrug var blevet betalt direkte fra bankkontoen, og at der i året op til valutakøbet var foretaget en række kontanthævninger.
De samlede hævninger gav efter nævnets vurdering plads til både den oplyste opsparing og yderligere kontantforbrug.
Skatteankenævnet fandt derfor, at klienten havde sandsynliggjort, at han havde opbygget og været i besiddelse af den kontantbeholdning, som blev anvendt til valutakøbet.
Nævnet bemærkede i den forbindelse udtrykkeligt, at det ikke havde betydning, at pengestrømmen ikke kunne følges, når der var tale om kontanter. Der blev desuden lagt vægt på, at der var tale om et enkeltstående kontantbeløb, som kunne rummes inden for husstandens økonomi, og at opsparingen var foretaget over en forholdsvis kort periode.
Skattestyrelsens forhøjelse blev derfor fjernet, og klienten fik fuldt medhold.
Sagen viser, at dokumentation for en kontant opsparing ikke nødvendigvis forudsætter, at de enkelte pengesedler kan følges fra hævning til senere anvendelse. Når pengestrømmen ikke kan følges direkte, bliver det i stedet afgørende, om opsparingen kan sandsynliggøres gennem de øvrige økonomiske forhold.
I denne sag var kombinationen af de dokumenterede kontanthævninger, klientens indkomst, husstandens privatforbrug og den relativt korte opsparingsperiode tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at kontantbeløbet stammede fra allerede beskattede midler.
Har Skattestyrelsen beskattet en kontantbeholdning eller kontant opsparing, så er der som udgangspunkt grundlag for at klage over afgørelsen. Kontakt Kevlaw for en gratis vurdering af dine muligheder i forbindelse med en klagesag.