Nulstilling af A-skat og AM-bidrag blev ophævet – klienten fik fuldt medhold
Skatteankestyrelsens afgørelse af 28. oktober 2021, sagsnr. 18-0005651. Afgørelsen er ikke offentliggjort.
SKAT havde nulstillet A-skat og AM-bidrag, som et selskab havde indeholdt i klientens løn, men ikke efterfølgende betalt til SKAT. Klienten var kapitalejer og direktør i selskabet, som efterfølgende gik konkurs.
Efter Kevlaws klage fandt Skatteankestyrelsen, at betingelserne for nulstilling ikke var opfyldt. Nulstillingen blev derfor ophævet, og klienten fik fuldt medhold.
Sagens faktiske forhold
Klienten var kapitalejer og direktør i et selskab, som gennem en periode havde haft økonomiske og likviditetsmæssige problemer. Selskabet havde restancer til SKAT, og SKAT indgav på et tidspunkt konkursbegæring mod selskabet.
Konkursen blev i første omgang afværget, da selskabet foretog betydelige indbetalinger og indgik en betalingsaftale med SKAT. Selskabet fortsatte herefter driften og forsøgte løbende at nedbringe restancerne.
Selskabet havde samtidig et større udestående hos en udenlandsk kunde. Betalingen blev imidlertid ikke modtaget som forventet, og selskabets økonomiske problemer fortsatte. Selskabet endte efterfølgende i konkurs.
SKAT fandt herefter, at klienten som direktør og kapitalejer burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. SKAT nulstillede derfor de beløb, som var blevet godskrevet klienten.
Kevlaws argumentation
Kevlaw gjorde gældende, at den afgørende betingelse for nulstilling ikke var opfyldt.
Det blev navnlig fremhævet, at klienten havde en reel og velbegrundet forventning om, at selskabet kunne overvinde sine betalingsproblemer. Selskabet havde indgået en betalingsaftale med SKAT, foretaget betydelige betalinger på restancen og havde fortsat drift, opgaver og udestående fordringer hos kunder.
Det blev samtidig fremhævet, at SKAT selv havde accepteret betalingsaftalen. Efter de daværende retningslinjer kunne en betalingsordning for en igangværende virksomhed netop forudsætte, at virksomhedens likviditetsproblemer blev anset for midlertidige og forbigående.
Kevlaw gjorde derfor gældende, at klienten ikke samtidig kunne anses for at burde have vidst, at selskabet ikke ville være i stand til at overvinde betalingsvanskelighederne.
Skatteankestyrelsens afgørelse
Skatteankestyrelsen var enig i, at klienten som kapitalejer og direktør havde en væsentlig økonomisk interesse i selskabet og kunne disponere på selskabets vegne. Det afgørende spørgsmål var derfor, om klienten vidste eller burde have vidst, at selskabets økonomiske vanskeligheder ikke kunne overvindes.
Skatteankestyrelsen lagde vægt på, at selskabet på tidspunktet for lønudbetalingen havde en aktiv betalingsaftale med SKAT. Da selskabet senere fik problemer med at overholde aftalen, var der fortsat dialog med SKAT om en forlængelse. Hertil kom, at selskabet fortsat havde opgaver og tilgodehavender hos kunder og løbende havde foretaget betydelige betalinger til SKAT.
Skatteankestyrelsen fandt det derfor betænkeligt at lægge til grund, at klienten burde have vidst, at selskabets økonomiske problemer ikke kunne overvindes. Det var dermed ikke godtgjort, at samtlige betingelser for nulstilling var opfyldt.
Nulstillingen af A-skat og AM-bidrag blev derfor ophævet, og klienten fik fuldt medhold.
Sagen viser, at et selskabs efterfølgende konkurs ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nulstille A-skat og AM-bidrag hos en hovedaktionær eller direktør. Det skal også være godtgjort, at den pågældende vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag indeholdelserne, og at selskabet ikke ville kunne betale.
Har selskabet aktivt forsøgt at løse sine betalingsproblemer – eksempelvis gennem en betalingsaftale med Skattestyrelsen, løbende betalinger, fortsat drift eller udsigt til betaling fra kunder – kan det få afgørende betydning for denne vurdering.
Har Skattestyrelsen nulstillet A-skat eller AM-bidrag, som din arbejdsgiver eller dit selskab ikke har betalt? Kevlaw kan gennemgå grundlaget for nulstillingen og vurdere, om betingelserne er opfyldt, og om der er grundlag for at klage over afgørelsen.