Kevlaw

Bankindsætninger på 1 mio. kr. blev anset som tilbagebetaling af tilgodehavende – fuldt medhold

Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse af 14. april 2022, sagsnr. 21-0060893. Afgørelsen er ikke offentliggjort.

Skattestyrelsen beskattede klienten af to bankindsætninger på samlet 1 mio. kr. som personlig indkomst, fordi styrelsen ikke fandt det dokumenteret, hvad betalingerne vedrørte.

Kevlaw påklagede afgørelsen og gennemgik pengestrømmen fra et tidligere salg af en ejendom, som klienten havde ejet sammen med en anden person. Gennemgangen viste, at den anden medejer havde disponeret over mere end sin andel af provenuet, og at klienten derfor havde et tilgodehavende. De omtvistede indbetalinger blev på den baggrund anset som tilbagebetaling af dette mellemværende. Skattestyrelsen ændrede under klagesagen sin vurdering, og Skatteankenævnet gav klienten fuldt medhold.

Sagens faktiske forhold

Klienten havde sammen med en anden person ejet en fast ejendom. Efter salget blev provenuet indsat på en fælles bankkonto og efterfølgende fordelt mellem de to ejere.

Fordelingen skete over en række dispositioner på de fælles konti. Den anden medejer kom i den forbindelse til at disponere over en større del af provenuet end sin egen andel, og klienten havde derfor et tilgodehavende.

I det efterfølgende indkomstår modtog klienten to indbetalinger på samlet 1 mio. kr. fra den anden medejer. Kort tid efter blev beløbene overført videre til en udenlandsk konto tilhørende samme person.

Skattestyrelsen fandt ikke den oprindeligt fremlagte forklaring og dokumentation tilstrækkelig. Da indbetalingerne var gået ind på klientens private bankkonto, blev de derfor anset for skattepligtig personlig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Kevlaws argumentation

Kevlaw gjorde gældende, at indbetalingerne ikke var indkomst, men vedrørte tilbagebetaling af klientens eksisterende tilgodehavende.

For at dokumentere dette blev bevægelserne på de relevante bankkonti gennemgået og sammenholdt med ejendomssalget og de efterfølgende dispositioner. Der blev udarbejdet en samlet opgørelse over, hvordan provenuet var blevet fordelt mellem de to ejere.

Under klagesagen blev der løbende fremlagt yderligere dokumentation for de enkelte dispositioner. Blandt andet blev det dokumenteret, at en større hævning fra fælleskontoen var overført til et selskab som et personligt lån fra den anden medejer. Da denne betaling blev indarbejdet i opgørelsen, viste den samlede pengestrøm, at klienten havde et tilgodehavende, som oversteg de omtvistede indbetalinger.

Det blev på den baggrund fastholdt, at de to indbetalinger på samlet 1 mio. kr. var tilbagebetaling af dette tilgodehavende og derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af klientens skattepligtige indkomst.

Skatteankenævnets afgørelse

Efter modtagelsen af det supplerende materiale ændrede Skattestyrelsen sin vurdering. Styrelsen fandt nu, at indbetalingerne med stor sandsynlighed vedrørte et tilgodehavende, som klienten havde hos den anden medejer, og indstillede derfor selv, at forhøjelsen skulle bortfalde.

Skatteankenævnet nåede samme resultat.

Nævnet lagde vægt på den samlede fordeling af provenuet fra ejendomssalget og fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at den anden medejer havde disponeret over mere end sin andel. De to indbetalinger blev derfor anset for tilbagebetaling af det opståede mellemværende og ikke som skattepligtig indkomst.

Forhøjelsen på 1 mio. kr. bortfaldt dermed fuldt ud, og klienten fik fuldt medhold i klagen.

Sagen viser, at det i sager om bankindsætninger er afgørende, at pengestrømmen kan forklares og dokumenteres. I denne sag blev det gennem en samlet opgørelse over bevægelserne på de relevante konti dokumenteret, hvordan klientens tilgodehavende var opstået, og hvad de omtvistede indbetalinger vedrørte.

Den konkrete sammenhæng mellem pengestrømmen og den underliggende dokumentation var afgørende for, at forhøjelsen bortfaldt.

Har Skattestyrelsen beskattet indbetalinger på din bankkonto, kan Kevlaw gennemgå pengestrømmen og den tilgængelige dokumentation og vurdere, om der er grundlag for at klage over afgørelsen.