fbpx

Skatterådgivning

Få effektiv skatterådgivning til branchens bedste priser.  Vi tilbyder altid en gratis vurdering af din sag. Du er derfor velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig.

Gennem et indgående kendskab til skatteretten, og den dertilhørende praksis hjælper vi virksomheder og privatpersoner med at planlægge og- eller optimere deres skatteforhold. Vi har desuden stor erfaring med skatterådgivning i forhold som vedrører til- og fraflytning af Danmark samt beskatning af indkomst i forbindelse med arbejde i udlandet.

Optimering af skatteforhold

Hvis du er privatperson eller selvstændig erhvervsdrivende, så tilbyder vi en fuldstændig gennemgang af din skat. Vi kortlægger dine skatteforhold med det formål, at reducere din skattebetaling mest muligt. I den forbindelse undersøger vi blandt andet, om du udnytter alle de fradrag, som du er berettiget til. Det kunne eksempelvis være fradrag såsom:

  • Servicefradrag
  • Underholdsbidrag
  • Pension
  • Donationer til velgørenhed
  • Fradrag for kost, logi og småfornødenheder
  • Kørselsfradrag
  • Renteudgifter, og Eventuelt tab på unoterede aktier og anparter
Fradrag for tab på unoterede aktier og anparter

Læs mere om betingelserne for fradrag her.

Ønsker du at ændre en tidligere skatteansættelse?

Hvis du ønsker, at ændre en skatteansættelse, som er foretaget i et tidligere år, så skal du anmode SKAT om at få genoptaget ansættelsen. For at få genoptaget en skatteansættelse, så skal du kunne fremvise retlige eller faktiske oplysninger, som kan begrunde den ændring, som du ønsker. Vi kan være behjælpelig med at sammensætte den nødvendige dokumentation og fremsende en anmodning om genoptagelse til SKAT.

Genoptagelse
Genoptagelse

Sådan ændrer du en skatteansættelse fra tidligere år.

Søger du skatterådgivning i forhold som vedrører til- og fraflytning af Danmark?

Når du flytter fra Danmark, så er der en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ikke længere ønsker at være skattepligtig hér i landet. Hvis du eksempelvis beholder din bolig, så vil du som udgangspunkt fortsat være fuld skattepligtig i Danmark. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at du skal betale skat hér i landet. Det kommer an på, om det land du flytter til, har en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark. Hvis det er tilfældet, så skal det afgøres, hvor henne du er skattemæssigt hjemmehørende. Hvis du er skattemæssigt hjemmehørende i det land, som du flytter til, så skal du beskattes dér. Eksemplet er simplificeret, og er blot et af de skatteforhold, som kan være relevant for dig, som skal flytte fra Danmark. Vi kan være behjælpelig med at planlægge den skattemæssige del af din afrejse, så du ikke senere møder nogle uventede overraskelser.

Udenlandsdansker

Skal du stadig betale skat i Danmark?

Beskatning af indkomst i forbindelse med arbejde i udlandet

Hvis du har bopæl i Danmark, og arbejder det meste af din tid i udlandet, så kan du muligvis opnå skattenedsættelse efter reglerne i ligningsloven § 33 A. Reglerne på området er kompliceret, og ofte vil der være god grund til at bede SKAT om et bindende svar for nærmere afklaring. Hvis du ikke har påbegyndt dit arbejde i udlandet endnu, så kan vi hjælpe dig med at planlægge, hvordan du skal disponere for at kunne få skattenedslag. Hvis du allerede har påbegyndt dit arbejde, eller er færdig med arbejdet, så kan vi hjælpe dig med at afklare, hvorvidt du er berettiget til at få skattenedsættelse eller ej.

Ligningslovens §33A

Læs om betingelserne for skattenedsættelse efter ligningsloven § 33 A.

Vil du klage over en afgørelse fra SKAT?

Hvis Skattemyndighederne har truffet en afgørelse, som du mener er forkert, så kan vi bistå dig med at indgive en klage. Vi specialiseret i førelsen af klagesager. Vi håndterer hele forløbet i sagen, fra den bliver behandlet i Skatteankestyrelsen, og indtil der foreligger endelig afgørelse hos enten Skatteankenævn, Motorankenævn, Vurderingsankenævn eller Landsskatteretten. Vi vurderer altid din sag helt gratis og uden, at du forpligter dig til noget.

Klage over SKAT

Læs mere om hvad Kevlaw kan gøre for dig, hvis du vil klage over en afgørelse fra SKAT.

Skatterådgivning om parcelhusreglen

Skattestyrelsen har i øjeblikket fokus på privatpersoners salg af bolig, herunder hvorvidt de ved angivelse af skattefrit salg overholder parcelhusreglen.

Når du sælger din bolig, så er fortjenesten ved salget skattefri, hvis 2 betingelser er opfyldt. For det første, så skal ejendommen have tjent som bolig for dig og/eller din husstand i hele eller en del af den tid, hvor du har ejet boligen. For det andet, så skal arealet på den grund, som din bolig ligger på, skal være under 1.400 m2. Ved bedømmelsen af, om et hus eller en lejlighed har tjent som bolig, lægges der vægt på en række momenter, som skal afgøre, om du nu også har boet i boligen i skattemæssig forstand. Det er dig der skal bevise og dokumentere, at ejendommen har tjent som din bolig. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du overholder betingelserne for skattefrit salg af din bolig, så kan Kevlaw hjælpe dig med at danne et overblik. Ved særlige tvivlsspørgsmål, så kan vi anbefale, at der indhentes et bindende svar fra Skattestyrelsen. I den forbindelse, kan vi være behjælpelig med at formulere dit spørgsmål. Vi vil til spørgsmålet, samtidig tilføje en udførlig juridisk argumentation for, hvorfor svaret bør få et ønsket udfald.

Vi kan naturligvis også være behjælpelig, hvis du allerede befinder dig i en situation, hvor der er opstået uenighed med Skattestyrelsen. Vi vil i den forbindelse sørge for at alle tænkelige momenter, som kan tale for et skattefrit salg, bliver præsenteret for Skattestyrelsen.

Parcelhusreglen

Læs mere om parcelhusreglen her.

Få en gratis vurdering af din sag. Du kan altid kontakte os helt uforpligtende. Vi vender tilbage til dig indenfor 24 timer.
Skatterådgivning

Thomas Damsgaard, skattejurist